Pages

Saturday, September 24, 2011

Top 5 Teenage Crushes (Mid To Late 1980's)

Min kære ven, Mette udfordrede mig til at blogge igen og foreslog en blød landing med en Top 5 over teenage crushes. Og jeg skriver fremover på dansk, for det er jo mit elskede modersmål!

Det er faktisk lidt svært at finde 5 crushes, da jeg fx ikke rigtigt plastrede min vægge til i plakater fra BRAVO! (Men jeg 'læste' da selvfølgelig min storesøsters eksemplarer!). Derfor har jeg mere eller mindre rekonstrueret fortiden og rekapitulerer min følelser fra ca. 1985-90.

5: Andy Bell
Han er lidt et wild card, idet jeg i hvert fald med mine 2011-briller ikke er tvivl om, at Andy Bell spiller for det andet hold. Men jeg var i hvert fald meget inspireret af både sangen, Andy Bells stemme, hans lidt 'butchede' krop (han blev i øvrigt uddannet slagter før han blev popstjerne!), stil, outfit og ikke mindst dansen, som jeg stadig låner lidt fra:


4: Adam Ant (kunstnernavn)
Adam Ant er også lidt en tilsnigelse, for jeg vidste ikke, hvad han hed, og jeg var endnu ikke teenager, da jeg lærte Adam & The Ants at kende omkring 1982-83. Min søsters smarte veninde, Lene var medlem af Konservativ Ungdom, holdt sit værelse i grønt og hvidt, og så var hun vild med Adam & The Ants. Jeg syntes, at Adam var meget pæn, 'fræk' og sjov, og så var det jo dengang, at Dick Turpin red hen over de danske tv-skærme til stor succes, og så gjorde det jo ikke noget, at Adam også legede sexet landevejsrøver. Det kan man udmærket sætte pris på som 10-årig, selv om man ikke helt forstår det:


3: Rick Astley
Jeg har altid haft en ting for rødhårede, og Rick Astley var på en og samme tid rødhåret og 'cute'. Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så vild med rødt hår, men hvis jeg har en fetish, skulle den stadig staves r-ø-d-h-å-r-e-d-e m-æ-n-d m-e-d f-r-e-g-n-e-r. Rick Astley havde en god og lidt kølig stemme og et look som en bankmand på en fridag, og det kunne jeg ikke stå for  dengang:


2: Morten Harket
Jamen, han måtte jo komme... Ingen teenagepige med respekt for sig selv omkring 1986 ville kunne komme uden om Morten Harket fra broderlandet. Jeg var lidt inspireret af hans tøjstil og gik også med bandanatørklæder om halsen og læderarmbånd. Det prikker altså stadig, når jeg genser videoen, der desværre ikke kan indlejres, så I må nøjes med et foto af Morten med fønhår og et link til denne skønne sang: Stay on these roads


1: Dave Gahan
Min søster introducerede mig til Depeche Mode i begyndelsen af 80'rne, fordi en af hendes venner havde lavet et klassisk mixtape til hende. Så jeg kendte Depeche Mode ganske godt, da jeg en sen aften i 1988 sad alene foran husalteret og så DR. Pludselig blændede de op for en kæmpe koncert med Depeche Mode (den senere legendariske koncert fra the Rose Bowl i Pasadena), og jeg blev blæst bagover af Dave Gahan, der kastede sig rundt på scenen som en anden sexgud for piger født efter 1970. Jeg var totalt tiltrukket af den 'farlige' Dave Gahan og helt fortryllet af hans stramme hvide jeans! Den aften vidste jeg med ét, at barndommen var forbi, og jeg har stadig et skønt ømt punkt for Dave Gahan (selv om jeg til dato ikke kan li' hans smag i sko!):


Jeg håber du nød turen!

No comments:

Post a Comment