Pages

Monday, October 04, 2010

Pålægschokolade ud over metastepperne

Der kan komme noget rigtig sjovt ud af at hænge (lidt rigeligt) ud på nettet. Både i form af fine eBay-neglelakker og alskens 'udvekslingsmuligheder'. Jeg byttede min lejlighed i sommerferien via homeexchange.com, der også har en (nogenlunde) dansksproget lillesøster og var på den vis en uge i Berlin-Neukölln. Her mødte jeg Noema og fik lyst til at gå hjem og blogge igen om stort og småt (mest småt). Jeg mangler godt nok et godt kamera, men så man jo sno sig, sagde ålen. 

I og med at jeg skriver om små ting og er meget glad for pæne ting, måtte jeg jo skrive om pæne, små ting. Herindunder falder Galle og Jessens 'Kæmpe Pålægschokolade' på grund af indholdet, men sørme også indpakningen, som er retro, når det er bedst:


 Kilde
Noema har siden gjort mig opmærksom på eksistensen af en amerikansk (NY) morgenmadsblog og så fandt jeg på at sende pålægschokolade til Noema, så hun kunne smage og måske blogge om klassisk dansk morgenmad, måske mest markedsført til børn, men i realiteten også spises pålægschokolade jo også af mange voksne, i hvert fald os under 40-50 år, der er vokset op under og efter velfærdsboomet i 1960'rne. 

Idag er stafetten gået videre, således at Noema har skrevet om Kæmpe Pålægschokolade på sin mad- og fotoblog, hvorefter jeg så har blogget om hendes indlæg, og så må vi se hvem der ellers tager depechen :D 
Måske skulle jeg maile fabrikanten for at fortælle, at 'Kæmpe Pålægschokolade' nu har fået sit eget liv, hvis den da ikke altid har haft det. Hvorfor: Det kunne være sjovt (læs: Chokolade).


Info-boks:

Toms sælger hvert år så meget pålægschokolade, at det kan dække over 300 fodboldbaner. Bliver de 650 millioner stykker lagt i forlængelse af hinanden, kan de nå hele vejen rundt om jorden. Ca. 30 % er mørk chokolade, mens ca. 70 % er mælkechokolade.'

Kilde

1 comment: